Juelsminde Fisk

- en historie om en stolt fregat, nytænkning, ambitioner og god gammeldags kvalitet og service

Fra 1912 til 1925 lå Fregatten Jylland opankret i Sandbjerg Vig (Bugten) i Juelsminde takket være godsejer Schou fra Palsgaard, der havde reddet den stolte fregat fra ophugning. I Juelsminde tjente skibet som turistattraktion og telegrafistation med direkte forbindelse til senderen i Eiffeltårnet i Paris.

Kokkeeleven på Fregatten Jylland hed Claus Clausen, og det siges, at det var Claus, der fremtryllede den lækre opskrift på fiskefrikadeller, som vi stadig anvender hos Juelsminde Fisk, og som er kendt og elsket af mange - ikke kun lokale.

Efter afmønstringen begyndte Claus Clausen at sælge fisk fra en ombygget cykel med hjælpemotor, og det blev starten på Snaptun Fisk (i dag Juelsminde Fisk). 

Senere overtog sønnen Hugo Clausen, der som den første i landet omkring 1970 præsenterede østjyderne for Danmarks første fiskesalgsvogne. Fiskevognene kører stadig, om end i en mere morderne udgave. Hver uge forkæler de 3 fiskevogne  jyder og fynboer med friske fisk og røgvarer fra vores produktion i hjertet af Juelsminde.

En traditionsrig og moderne virksomhed

Snaptun Fisk i Juelsminde videreførtes af sønnen Carsten Clausen, som opførte vel nok Danmarks flotteste fiskebutik og bistro og senere et nyt stort røgeri, hvor moderne teknologi kombineres med gammelt håndværk.

I 2005 overtog familien Juul firmaet og døbte det tilbage til sit oprindelige navn, Juelsminde Fisk. Den ældste datter, Pernille Juul, overtog virksomheden i 2010 efter at have drevet den gennem de første 5 år.

Pernille, som nærmest er opvokset på havnen i Juelsminde, har videreført Clausen-ånden, hvor fokus ligger på kvalitet og det gode håndværk kombineret med funktionelle og moderne rammer, senest eksemplificeret ved renoveringen af Fiskebistroen i 2018. 

Nytænkning og nysgerrighed

Som nævnt tidligere laver vi stadig fiskefrikadeller efter Claus Clausens opskrift. Men vi udvikler også mange nye produkter og opskrifter for at udfordre og tilfredsstille en stigende grad af nysgerrighed hos vores kunder. Vores ønske om at være nytænkende kombineret med vores gamle traditioner og metoder, gør os til en populær fiskehandler, som folk kører langt efter.

Sig det med....fisk!

​Juelsminde Fisk har gennem alle årene videreført salget af julegaver til glæde for firmaer, der op til jul ønsker at værdsætte sine forretningsforbindelser eller sit personale med et kvalitetsprodukt til julebordet. Udvalget af forskellige fiskekasser med koldrøget regnbuelaks, snaps, hvidvin, delikatesser m.v. leveres til ikke blot Danmark men til store dele af Europa.

Blåvand inviterede os til vestkysten

I 2015 åbnede Juelsminde Fisk, på forespørgsel fra erhvervsdrivende i Blåvand, en fiskeforretning ved Hvidbjerg Strand Camping. Råvarerne kommer fra vores produktion i  Juelsminde, og vores kvalitet og service er naturligvis videreført på Vestkysten.

​​

​Pernille Juul og personalet glæder sig til fremtiden, og hvad den bringer for Juelsminde Fisk.

Kig ind forbi!

Kontaktinfo

Havnen 4

7130 Juelsminde

Tlf. 75693222

E-mail: mail@juelsminde.nu

CVR: 27910602

Åbningstider - Juelsminde Fisk

Butik​

Mandag & Tirsdag:

LUKKET
​Onsdag - fredag:
09.30 - 16.30

​Lørdag:
​9.30 - 14.30
​Søndag:
​LUKKET

Bistro

LUKKET for sæsonen.

På gensyn i 2021.

Kontrolrapport

Find os